I 2011 uddelte vi det største legat til øjenforskning i Medivits historie, da øjenafdelingen i Roskilde modtog 75.000 kr. til et PhD-projekt om den aldrende nethinde. Læge Mads Falk står for studiet med overlæge, klinisk lektor Torben Lykke Sørensen som hovedvejleder.

Forskningsprojektet er et samarbejde med øjenafdelingen i Roskilde, Panum Instituttet samt Cleveland Clinic Foundation. I forskningen vil lægerne se på forandinger i blodet fordi undersøgelser antyder, at der er en sammenhæng mellem AMD og patientens immunologiske beredskab.

Projektets formål er at få mere viden om årsagen til AMD og på længere sigt at kunne tilbyde en mere individuel behandling.

Vi ønsker øjenafdelingen tillykke med tildelingen og håber, at forskningen vil komme AMD patienterne til gavn i form af bedre behandling.

Link til fagtidsskriftet Oftalmolog’s omtale af forskningsprojektet.


Gå tilbage til oversigten